29 veteraner til Flagdagen på Rådhustorvet

5. september 2022 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

I dag, mandag, den 5. september, der det Flagdag for de udsendte og tidligere udsendte, der har været på opgaver i verdens brændpunkter – og dagen blev, traditionen tro, markeret på Rådhustorvet i Sønderborg, hvor der var 29 tidligere udsendte og 11 faner med.

Det var kommunaldirektør Tim Hansen, som selv har været udsendt, der bød velkommen – og rettede en særlig tak til veteranerne og til de, som gør en indsats for at hjælpe veteranerne.

“De er klar, når soldater vender hjem”, sagde Tim Hansen og efter Flyverhjemmeværnet havde spillet, gav han ordet til borgmester Erik Lauritzen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Flagdagen er den dag, hvor vi kan sige tak til alle Jer, som har været udsendt. Når I er sendt ud, så er det langt fra Sønderborg og vores opgave er at hjælpe Jer i gang med en hverdag igen, når I kommer hjem”, sagde borgmesteren og tilføjede, at lørdag flytter veteranerne ind i egne lokaler på Sønderborg Kaserne.

Når der er mennesker, som rejser ud til krig, så er der også nogle, som sidder hjemme og venter på dem. Forældre, som venter på deres søn eller datter. Børn som venter på deres far eller mor. Og de er naturligvis bekymrede. Og for at anerkende børns savn og bekymringer, så bliver der givet medaljer til dem. De har også betalt en pris.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den lokale musiker, Michael Vogensen var også til Flagdag og han sang blandt andet en sang, som er skrevet af en, der tidligere har været udsendt. Den handlede om mange af de tanker, som en soldat i krig, gør sig.

På Flagdagen var Inga Frisk, som har haft mange udsendelser bag sig, også inviteret til at tale.

“Jeg har blandt andet været på felthospitaler i Kosovo og Afghanistan og som operationssygeplejerske får man mange indtryk med hjem og de er svære for andre at forstå”, sagde Inga Frisk.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du kan SE BILLEDER HER og SE VIDEOREPORTAGE HER.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...