Rideklubben får ny barriere

13. oktober 2023 Broager Skrevet af: Ole Kæhler

Gennem halvandet år har Broagerlands Rideklub samlet penge ind til en ny barriere i den store ridehal. Den gamle barriere er nu så slidt og hullet at det er tid til at få en ny, flot og ikke mindst sikker barriere rundt langs banen. Til fastelavn i år afholdt rideklubben et fastelavns-sponsorstævne hvor rytterne tilsammen red knap 29.000 kroner ind.

Herudover er der blevet solgt julekalendere, lodsedler og sokker sidste jul af vores yngre medlemmer og for nylig kom der tilsagn fra Fabrikant Mads Clausens fond om en donation på 10.000 kr., som nu gør at barrieren i ridehallen kan stå klar til at modtage vores ryttere igen i ugen efter efterårsferien.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det er helt fantastisk med den opbakning vi har fået – både til vores sponsorstævne og fra Fabrikant Mads Clausens Fond. Det er højt værdsat at få den støtte og vi er glade for at så betydningsfuld lokal aktør vil støtte Broagerlands rideklub”, siger formanden for Broagerlands Rideklub, Jens Lauridsen, i en pressemeddelelse.

I næste uge begynder arbejdet med barrieren i ridehuset og efter en uge vil klubbens flere end 120 medlemmer, 85 patienter i ridefysioterapien samt besøgende kunne nyde rideturen med en flot og sikker barriere.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det er fantastisk med det sammenhold i klubben, som gør at vi sammen kan få ordnet barrieren”, siger Jens Lauridsen.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...