300.000 kroner fra Nordea Fonden landede i Havnbjerg Sogn

Projektgruppen. Privat foto

Projektgruppen. Privat foto

31. maj 2024 Nordborg Skrevet af: Ole Kæhler

Yes, vi gjorde det – og som nogen af jer måske allerede ved, så har foreningen ’Aktivt Havnbjerg Sogn’ fået tildelt 300.000 kroner fra Nordea Fondens pulje, Her gror vi. Projektet ’Naturen samler Havnbjerg’ skal omdanne et ubenyttet græsareal langs Piledamsvej i Havnbjerg til et biodiversitetsområde med kvashegn, vandhuller, vilde blomster, træer og buske. Handicapvenlige stier, opholdspladser og bænke indgår også i planerne.

Ideen er at beboerne bliver inddraget i hele forløbet af projektet, som f.eks. foredrag, detailplanlægning, workshop og enkelte aktiviteter som plantning og såning. Også børnehaver og måske skoler vil blive inverteret til at deltage aktivt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Via projektet vil vi inspirere borgerne til at omsætte ideer og viden om biodiversitet til deres egne arealer og dermed fremme biodiversitet i hele Havnbjerg Sogn, skriver projektgruppen Aktivt Havnbjerg Sogn i en pressemeddelelse.

Projektet er en af aktiviteter inden for foreningen Aktivt Havnbjerg sogn. Projektgruppen består blandt andre af Rie Juhl Davidsen, Maren Wiese og Welm Friedrichsen, vi er sikre på, at der er flere nysgerrige beboere i Havnbjerg, som har lyst til at være med i projektet.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...