Tirsdag er der Åbent Hus på AGS

Åbent Hus på AGS. Foto: Ole Kæhler
Åbent Hus på AGS. Foto: Ole Kæhler
15. januar 2024 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Alssundgymnasiet Sønderborg slår dørene op til Åbent Hus i morgen, tirsdag, kl. 19.00, og det er ikke alene de attraktive uddannelsestilbud og det stærke studiemiljø, du kan høre mere om.

AGS er netop kommet endeligt i mål med planlægning og finansiering af det nye AGS College, der bliver rammen om 40 nye studieboliger for unge i hele Danmark og Nordtyskland.

”Det giver det i forvejen gode studiemiljø en ekstra dimension”, siger rektor Jeppe Kragelund i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

”AGS College vil udgøre de perfekte rammer for tre gymnasieår, hvor der er plads til endnu mere frihed og fællesskab og vi har været meget omhyggelige med at spørge de unge til råds i den indledende fase, så de studerende selv kan være med til at sætte deres præg på, hvordan et studieliv med egen bolig tæt på gymnasiet skal se ud. Vi glæder os rigtig meget til at slå dørene op for dem”.

Men også dageleverne vil nyde godt af AGS College.

”Et aktivt studiemiljø med unge fra andre steder i landet, også måske også Nordtyskland, vil tilføre AGS endnu mere liv og nye input udefra”.

Artiklen fortsætter under annoncen

En virkelighedsnær version af den klassiske studentereksamen

STX er stadig den uddannelse, der åbner op for flest videregående uddannelsesvalg, når du står med huen på. Det er også folk med denne uddannelse, der statistisk klarer sig bedst, når man ser på en faktor som livsindkomst. Men det skal ikke være den eneste grund til, at man vælger Alssundgymnasiet.

”Vi tilbyder på AGS en virkelighedsnær og praksisorienteret version af den traditionsrige studentereksamen. Det betyder, at det er nemmere for vores elever se meningen med mere klassiske fag som for eksempel samfundsfag og dansk. De udgør nemlig et helt nødvendigt fundament i de kompetencer, som også fremtidens arbejdspladser vil efterspørge”, siger rektoren.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi arbejder konstruktivt med fremkomsten af kunstig intelligens, så vi også på dette område kan ruste fremtidens unge til at kunne forholde sig til de mange udfordringer og muligheder i teknologien. At være med til at præge udviklingen kan eksempelvis kræve både samfundsfaglige og sproglige kompetencer, som vi er glade for at kunne tilbyde de unge mennesker i de klassiske fag, der er sat i en ny sammenhæng”.

Flere særligt attraktive studietilbud på AGS vil tiltrække mange

Artiklen fortsætter under annoncen

Alssundgymnasiet er også det eneste stx-gymnasium i landsdelen, der kan tilbyde eleverne en sportslinje. Det er en særlig bevilling, som gymnasiet er tildelt af Undervisningsministeriet. I en naturlig forlængelse heraf har AGS udvidet med et særligt tilbud kaldet ELITE+, hvor man udover idræt i sin studieretning også tilbydes gunstige forhold, hvis man dyrker elitesport.

På scienceområdet har AGS længe stået stærkt, bl.a. med deres eget professionelle observatorium, som eleverne kan få adgang til hjemmefra. Billederne fra AGS-teleskopet har været brugt på NASAs hjemmeside, og scienceelever laver ofte opgaver og projekter med deres egne resultater fra observatoriet.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det er tilbud som disse, der både vil tiltrække vores egen områdes unge, men snart også fra hele Danmark og Nordtyskland”.

1. maj 2024 Politik, Sønderborg

Borgmesteren holdt en 1. maj-tale om velfærd og krig

1. maj 2024 Politik

Gennem årene er der sat spørgmålstegn ved, om der er brug for en kampdag eller en kamp. Har vi ikke opnået stor velstand og fået et godt velfærdssamfund? Er der noget at kæmpe for som socialdemokrat eller som fagforening? Sådan indledte borgmester Erik Lauritzen sin 1. maj-tale fra talerstolen ved FH Sønderjyllands 1. maj-arrangement i […]

Læs mere...