Byggefestivalen er for alle med skabertrang

Center for Verdensmål. Foto: Ole Kæhler
Center for Verdensmål. Foto: Ole Kæhler
24. maj 2024 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Byggefestivalen er en landsdækkende festival for alle med skabertrang, og det er en festival, hvor der hygges og bygges med tanke og omtanke i Sønderborg fra den 9. til 13. juli. Alle kan købe billetter for at deltage i selve festivalen.

Byggefestivalen er gratis for alle interesserede torsdag den 11. juli. Det kræver blot, at man booker billet i forvejen. Ellers er alle interesserede i Sønderborg Kommune også velkommen til at besøge festivalens byggedel alle dage og følge med i byggeriet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Byggefestivalen handler om byggeri, kreativitet og fællesskab, hvor deltagerne ved hjælp af genbrugsmaterialer, professionelt værktøj og kyndig vejledning kommer fra idé til et færdigt byggeprojekt. Som deltager kan man have sit egne projekter med, som eksempelvis en reol eller en bænk eller man kan bidrage til de fælles byggeprojekter. Derudover vil der være mange små og mellemstore workshops, skriver Sønderborg Kommune.

Byggefestivalen vil finde sted i de naturskønne områder hos Center for Verdensmål, der ligger lidt nord for selve Sønderborg by. Og det er der selvfølgelig en dybere mening med.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Målet er at give alle mulighed for at skabe og bygge, og da Byggefestivalen har et stort fokus på bæredygtighed, affaldsminimering og genbrug passer det jo direkte ind i forlængelse af vores arbejde med verdensmål og bæredygtighed i Sønderborg Kommune. Vi har et rigtig godt partnerskab omkring Center for Verdensmål, og derfor er der blandt andet indgået et samarbejde med Permahaven og StopMadspildLokalt gruppen, og Sonfor bidrager med tre workshops på festivalen”, fortæller Tom Hartvig Vielsen, formand for Udvalget for Bæredygtighed og Landdistrikter.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fakta: Byggefestivalen arrangeres af Center for Verdensmål, Sønderborg Kommune i samarbejde med Foreningen Byggefestival Skaberkraft. Derudover er der en lang række sponsorer og ikke mindst frivillige, der bidrager til afviklingen af årets Byggefestival.

Billetter: Der er 600 billetter til salg i år, og det er først til mølle. Prisen for en partoutbillet til alle fem dage er 850 kr. for voksne. Se priser og køb billetter på Byggefest.dk

Artiklen fortsætter under annoncen

Byggefestivalen er gratis torsdag den 11. juli. Eneste krav er, at man tilmelder sig via Byggefest.dk

17. juni 2024 Augustenborg, Frivillige

Fantastisk frivillige-opbakning til badehusene

17. juni 2024 Augustenborg

For lidt over en måned siden fik Badehusgruppen under Hertugbyens Udviklingsforum den sørgelige besked, at byens badehuse skulle rives ned, og flydebroen skulle flyttes til Sønderborg. En udmelding, som fik hele Augustenborg og flere politikere i Sønderborg op ad stolen. Heldigvis blev planen annulleret af borgmester Erik Lauritzen, og en masse frivillige har nu været […]

Læs mere...