332 millioner om året til forskønnelse af landsbyer

30. august 2018 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

I det nye finanslovsudspil er der ifølge TV MidtVest afsat 332 mio. kr. årligt i en fireårig periode til forskønnelse af de danske landsbyer.

Det vækker stor begejstring hos Landdistrikternes Fællesråd, hvor formand Steffen Damsgaard, der også sad med i Udvalget for levedygtige landsbyer, modtager regeringens udspil med åbne arme.

“Jeg glæder mig meget over, at regeringen vil prioritere 332 mio. kr. årligt til medfinansiering af nedrivning og forskønnelse i landsbyerne. Det er noget, vi har kæmpet for igennem flere år”, siger han og fortsætter:

Artiklen fortsætter under annoncen

“Antallet af faldefærdige bygninger på landet er steget over en årrække. Det estimeres, at der er over 10.000 nedrivningsparate huse i Danmark. Mange af dem ligger i landsbyerne og på landet. Derfor er det rigtig godt, at der nu afsættes markant flere midler med det formål at forskønne boligmassen og dermed styrke bosætningen i landdistrikterne”.

Det er pulje til landsbyfornyelse – også kaldet nedrivningspuljen – som regeringen ifølge TV MidtVest vil styrke. Der har indtil nu været afsat ca. 55 mio. kr. årligt i puljen og fordelingen af midlerne sker ud fra en beregning af behovet for landsbyfornyelse.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...