Mahmoud Charaf er 36 år, far til to døtre og så har han rystende svært ved at finde sig et job, fordi han er blind.
“For år tilbage var jeg på kontanthjælp og blev sendt ud og feje gader – uden at det førte til noget. Det blev jeg irriteret over og sagde til min sagsbehandler, jeg ville være taxachauffør”, siger Mahmoud Charaf til SønderborgNYT.
Efter en tid kom han på førtidspension.
“Men det er altså ikke særligt fedt at være 36 år og bare sidde herhjemme og vente på folkepensionen. Jeg kan faktisk ret meget og vil gerne være en del af samfundet”, siger Mahmoud Charaf og fortæller, at han gennem fire år har været tolk for kommunen, men blev sagt op, fordi der ikke længere var brug for hans indsats.
Mahmoud Charaf har skrevet mange jobansøgninger i håbet om at få et skånejob.
“Jeg bliver ikke kaldt til samtale og jeg tror bremsen er ordet ‘blind’. Det gør, at arbejdsgivere tror, at jeg slet ikke kan noget. Men jeg kan for eksempel sagtens sidde ved en computer, læse og skrive mails – og jeg kan sidde og tage imod telefonopkald og stille samtalerne om”, siger han.
Han fortæller, at han bliver mere og mere trist, fordi han ikke er en del af samfundet.
“Det handler ikke så meget om at få lidt flere penge på lommen, men om at få et liv, der minder mest muligt om de fleste andres liv. Og det vil være en stor hjælp, hvis der er arbejdsgivere, som vil lade mig komme besøg og fortælle, hvordan jeg kan være en gevinst for virksomheden”.
