3F: Situationen i BIOS er håbløs

2. februar 2016 REGIONALT Skrevet af: Ole Kæhler

Situationen for BIOS er lige så dårlig, som den var ved opstarten i september sidste år, siger fællestillidsrepræsentant Christian Stigaard i et interview med Fyens.dk.3f

Artiklen fortsætter under annoncen

Den opfattelse deler Jan Villadsen, formand for transportgruppen i 3F, der i øjeblikket kører en række sager mod den hollandskbaserede ambulancetjeneste.

“Det er håbløst, og nu kan vi se, at redderne også er ved at være trætte af det. Jeg har en opfordring til regionen om at få fingeren ud og få undersøgt og kontrolleret det her ordenligt. Den dag, det går galt, er det for sent”, siger han til avisen.

Arbejdsretten

Siden november har 3F forsøgt at få Bios til at udlevere data på selskabets reddere for at tjekke antallet af ansatte og det omfang, de arbejder på. Men selskabet har ikke udleveret oplysningerne, og sagen kan lande i arbejdsretten snart.

Artiklen fortsætter under annoncen

“BIOS er ikke interesseret i at fremvise noget som helst. Når man ikke vil det, må der jo stikke noget under. Det lader faktisk heller ikke til, at regionen er interesseret i det. Noget er rivende galt” , siger han.

Jan Villadsen peger desuden på, at selskabet er ved at skubbe en arbejdspukkel foran sig ved hjælp af overarbejde og dobbeltvagter, der kan give endnu større problemer, når den engang skal afvikles.