4. juli er der Torvemarked i Kastanie Allé

26. juni 2020 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

For år tilbage var der hver lørdag marked med mange boder på Kirketorvet i Sønderborg. Nu gøres et forsøg på – med kommunen som fødselshjælper – at genoplive torvedage i Sønderborg og dermed muligheden for at købe lokale fødevarer og lokalt produceret håndværk. Interessen er fin op til den første markedsdag den 4. juli.

Det er Udvalget for Landdistrikter, Natur og Fødevarer, der sætter gang i torvedagene. Siden beslutningen tidligere i år blev truffet, er de nødvendige tilladelser indhentet hos myndighederne. Borgerne har haft mulighed for at bestille en stand, og det er der foreløbig 15, der har gjort. Ni af dem er med på den første torvedag, skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

De vil tilbyde for eksempel frugt, grønt og krydderurter, frisk fisk, honning, uldvarer, is, betonvarer til haven, trædrejet håndværk, blomster, hjemmeavlet vin og slagtekaniner.

Markeret får plads på Kastanie Allé op imod Jernbanegade og vil foreløbig finde sted den første lørdag i måneden resten af året.

3. december 2024 Erhverv, Sydals

Indisk virksomhed køber del af virksomhed i Høurp

3. december 2024 Erhverv

Simon Moos Maskinfabrik A/S i Hørup en af de førende leverandører inden for bæredygtige afvandingsløsninger, har indgået et strategisk partnerskab med Sunil Saboo, ejer af HEC Enviro India Pvt. Ltd – en af Indiens mest fremtrædende aktører inden for miljøteknologi. Som en del af aftalen overtager Sunil Saboo 25 procent af ejerandelen i Simon Moos […]

Læs mere...