4. maj-komiteen markerer befrielsen

23. april 2021 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Med meddelelsen i radioen om Nazi-Tysklands kapitulation om aftenen den 4. maj 1945 var Danmark endelig fri af de fem besættelsesår og meddelelsen udløste en stor spontan glæde i hele befolkningen, hvor folk strømmede ud af husene og mørklægningsgardinerne var fjernet.

I Gråsten blev den 5. maj 1945 en dag, hvor glæden med et slag vendte til sorg og flagene blev hejst på halv. To modstandsmænd, Hans Feddersen og Christian M. Clausen, blev dræbt af fremstormende tyske kadetter i ildkamp. Modstandsfolkene vogtede de internerede, som havde samarbejdet med besættelsesmagten i den daværende tyske skole.

Artiklen fortsætter under annoncen

Og på 76-års dagen for befrielsen vil 4. maj-komiteen markere befrielsen mindes og ære de to modstandsmænd og andre fra vort område, som kæmpede og modsatte sig besættelsesmagten og som omkom under krigen. I Gråsten mindes og æres også oberst Paludan-Müller, 42 grænsegendarmer samt Knud Vindel og Holger Biehl, som alle omkom i kamp og i KZ-lejre.

Programmet for markeringen af befrielsenbliver ikke, som det traditionelt har været, idet vi er underlagt en begrænsning på deltagelse af i alt 50 personer til arrangementet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der deltager faner fra forskellige militære enheder, foreninger og ungdomskorpsene DDS og FDF.

Der bydes velkommen kl. 19.45 ved mindemuren ved Gråsten Slot. Herefter lægges kranse og blomster ved mindemuren for oberst Paludan-Müller og ved mindetavlen for omkomne gendarmer.

I stedet for den traditionelle mindegudstjeneste i Slotskirken holdes en kort mindeandagt ved sognepræst Hanne Beierholm Christensen, og sangen ”Altid frejdig når du går” synges.

Derefter bevæger faner og de fremmødte sig til Frihedsskulpturen, hvor der lægges kranse og blomster for de omkomne modstandsmænd.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der vil ikke være fakler og taler her.

Aftenen afsluttes med, at trompetister fra Rinkenæs Brandværn spiller ”The last Post”.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...