40 procent af arbejdsstyrken har under 10 kilometer til jobbet – og så er det oplagt at cykle

19. juli 2023 REGIONALT Skrevet af: Ole Kæhler

En ny analyse fra Dansk Industri viser, at cirka 40 procent af arbejdsstyrken i Sydjylland har under 10 kilometer mellem hjemmet og jobbet. For hver fjerde er afstanden til arbejdspladsen under fem kilometer. De korte afstande giver gode muligheder for, at flere lader bilen stå og tager cyklen, lyder det fra DI Trekantområdet, der opfordrer områdets kommuner til at investere i flere cykelstier.

I Sønderborg, Kolding, Fredericia og Esbjerg har cirka hver anden beskæftigede mellem 0 og 10 kilometer til arbejde, mens det i Tønder, Varde og Vejle er cirka hver tredje, som bor i cykelafstand til arbejdspladsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det viser en analyse fra Dansk Industri, der måler afstanden mellem hjem og job for alle beskæftigede i landets 98 kommuner.

”Vi skal kunne tiltrække og fastholde indbyggere i Sydjylland og dermed arbejdskraft til vores lokale erhvervsliv. Og her er trygge cykelstier et vigtigt aktiv, når særligt børnefamilierne skal vælge bopæl. Men det kræver politisk prioritering og ikke mindst investeringer i god infrastruktur både løbende og i forbindelse med byudvikling”, siger formand for DI Trekantområdet Pia Jakobsgaard-Iversen i en pressemeddelelse og tilføjer:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Samtidig vil det skabe bedre fremkommelighed på de eksisterende veje i Sydjylland, hvis flere tager cyklen”.

Der er rigtig mange mennesker, som har mulighed for at cykle til arbejde eller tage cyklen med i bus eller tog og dermed droppe bilturen. Det skal vi gerne have endnu flere til at gøre, for motionen er guld værd for helbredet og for det danske samfund. Faktisk er det sådan, at for hver kilometer danskerne cykler, sparer Danmark i gennemsnit otte kroner på sundhedsvæsnet.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Men når vi gerne vil have flere cyklister, må vi også investere i gode og trygge trafikforhold. Og her er det vigtigt, at kommunerne investerer i et sammenhængende netværk af cykelstier”, siger Pia Jakobsgaard-Iversen.

Der er flest cykelstier i Fredericia med 4,8 kilometer cykelsti for hver kvadratkilometer af kommunen, der bruges til boliger, veje og arbejdspladser. I Sønderborg og Esbjerg ligger tallet på henholdsvis 4,1 og 3,4 kilometer, mens Middelfart, Tønder og Varde kun har 2 kilometer cykelsti.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du kan se analysen her på Dansk Industris hjemmeside.

29. april 2024 112, Sønderborg

Masser af røg fra toilettet

29. april 2024 112

Mandag middag blev der ringet efter Station Sønderborgs brandmænd, fordi der kom røg fra det offentlige toilet ved Jernbanestien bag Sønderborghus. “En vi kender havde fyldt sprit og noget andet brandbart i en dåse og proppet servietter i, inden han satte ild til. Det skulle gi’ en masse røg”, sagde nogle unge mennesker på stedet […]

Læs mere...