41 foreninger for ældre har fået kommunekroner i kassen

12. februar 2018 Sundeved Skrevet af: Ole Kæhler

Det næste halve år er der lidt flere penge til udflugter, fællesspisning, jubilæer, motionstilbud, cykelture, kurser, foredrag, koncerter og anden underholdning for ældre i de 41 foreninger, der har fået en lille vitaminindsprøjtning i form af et tilskud fra Sønderborg Kommune. Tilbuddene er mange i foreningerne, der fordeler sig på vennekredse på plejecentre, pensionist- og efterlønsforeninger samt ældreforeninger.

Det er forskelligt, hvilket beløb foreninger har fået, men det højeste beløb på 10.000 kr. er givet til følgende foreninger: Tangshave Vennekreds, Vennekredsen ved Gråsten Plejecenter, Vennekredsen ved Hørup Plejecenter, Egernsund og omegns seniorer, Hørup Pensionistforening, Nordborg Pensionistforening, Ældre Sagen Broager, Gråsten og omegns Pensionistforening, Broager Pensionistforening, Lysabild efterløn og pensionistforening, Havnbjerg Pensionistforening, Mandskoret Sønderborg, Velo team Gråsten, Herrehjørnet v. Ulkebøl Kirke, For ældre og handicappede i Sønderborg, Egen Seniorer og Gråsten Ældreklub.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Jeg er glad for, vi har mulighed for at give et beløb til alle de foreninger, der har søgt. Vi har desværre ikke tilstrækkeligt med midler til at bevilge dem alle det fulde beløb, de har søgt om – men vi har prøvet på at fordele midlerne efter bedste evne”, siger Social- og Seniorudvalgsformand Preben Storm i en pressemeddelelse.

Der er i alt delt 326.200 kroner ud.

 

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...