45 kvinder dansede, svedte og pustede

26. maj 2023 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Fredag blev der danset i Ahlmann-Skolens lille Fælleshus, så sveden den løb fra de 45 kvinder, der gerne vil give den gas for at være med til at støtte Julemærkehjemmet Fjordmark i Kollund.

Musikken var med blandt andre Tina Turner, så der var bestemt fart over feltet, pulsen kom op, der blev pustet og svedt – der blev også grinet lystigt.

”Vi havde fået Elisabeth Dalsgaard fra Ballroom Fitness til at stå i spidsen og så betalte vi alle 175 kroner for at danse med”, siger Pia Bind fra Restaurant Bind til SønderborgNYT. Hun og Jette Müller fra Sønderborg er initiativtagerne til en indsamling til fordel for børnene på det sønderjyske julemærkehjem.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Den 15. juni fortsætter indsamlingen på Restaurant Bind, hvor der inviteres til velgørenhedsmiddag med fornem servering – egnens borgmestre og andre kendte varter op”, siger Jette Müller og fortællere videre, at overskuddet fra middagen bliver lagt sammen med de 8.140 kroner, som kom fra dagens dansende kvinder. Penge gives videre til Julemærkehjemmet Fjordmark.

Du kan SE BILLEDER HER.

28. marts 2024 Samfund, Sønderborg

Rigtigt mange blev en del af Stop Madspild

28. marts 2024 Samfund

Torsdag stod adskillige mennesker i kø for at hente overskuds-madvarer i Frivillighedens Hus, hvor en gruppe på 18 frivillige stod klar til at dele ud og på den måde var både frivillige og modtagere en del af Stop Madspild, som også bakkes op af en række lokale dagligvarebutikker. “Vi har fået en masse madvarer, som […]

Læs mere...