Danmark klar med transportøransvar ved grænsen

7. januar 2016 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Danmark er klar til at skrue op for den nuværende grænsekontrol ved at pålægge togbaner og rederier at tjekke rejsendes pas og visum, når de krydser den danske grænse.grænse

Det siger integrationsminister Inger Støjberg onsdag i Bruxelles, hvor hun var hasteindkaldt til møde med sine ministerkolleger fra Tyskland og Sverige. Her skulle de ifølge Altinget diskutere den seneste udvikling, hvor Danmark mandag har indført stikprøvekontroller ved den dansk-tyske grænse, efter Sverige samme dag indførte ID-kontrol ved grænsen over Øresund.

Artiklen fortsætter under annoncen

De danske stikprøvekontroller er dog kun et tiltag for at sikre de danske grænser, og det kan blive nødvendigt at skalere indsatsen op, siger integrationsministeren.

“Vi overvåger situationen time for time, og hvis det bliver nødvendigt, vil vi sætte transportøransvaret i kraft. Og det kan ske med meget kort varsel,” siger Inger Støjberg.

Hun understreger i Bruxelles, at det er Sveriges tiltag med ID-kontrol, der har presset Danmark til i første omgang at indføre stikprøvekontroller ved grænsen mod Tyskland.

Artiklen fortsætter under annoncen

Flere kritikere af grænsekontrollen siger, at netop transportøransvar kan stoppe kørsel i tog og busser mellem Sønderjylland og Tyskland.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...