60 demente og pårørende deltager ved det første af flere demensforedrag

21. september 2021 Samfund Skrevet af: Redaktion

Det første hold er fuldtegnet med 60 deltagere, når Sønderborg Kommune onsdag tager hul på en foredragsrække om demens. Men bare rolig – tilbuddet kommer igen. Foredragsrækken henvender sig til mennesker, der for nylig har fået en demensdiagnose og til deres pårørende, som får viden om og redskaber til et liv med demens.

En demenssygdom forandrer livet og kan være vanskelig at tackle for både de demensramte og deres pårørende. Erfaringen er, at viden om sygdommen og redskaber til at håndtere den i mange tilfælde kan være en stor hjælp, skriver Sønderborg Kommune.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er Nationalt Videnscenter for Demens sammen med Sønderborg Kommune står for en foredragsrække for 20-60 deltagere ad gangen. Tilbuddet gennemføres i samarbejde med Demensklinikken på Sygehus Sønderjylland.

”Det glæder mig meget, at vi kan følge op med flere foredrag som supplement til de andre tiltag, vi i forvejen har på demensområdet”, siger Preben Storm, formand for Social- og Seniorudvalget i Sønderborg Kommune.

Foredragsrækken består af tre foredrag og foregår på Knøs’ Gård i Hørup. Det er endnu ikke besluttet, hvor kommende foredragsrækker vil foregå, men det er sikkert, at oplægsholderne de tre aftener er henholdsvis en overlæge fra Ældrepsykiatrien, to distriktssygeplejersker ligeledes fra Ældrepsykiatrien og en demenskoordinator fra Sønderborg Kommune.

Artiklen fortsætter under annoncen

Desuden deltager Kompetencecentret med en koordinator i Netværkshusets månedlige demenscafé.

26. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Grønt lys fra Sønderborg Varme til sammenlægning med Broager Fjernvarme

26. april 2024 Erhverv

Billigere fjernvarme til forbrugerne og bedre muligheder for at skabe et grønt fjernvarmenet. Det er et par af gevinsterne ved at sammenlægge Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a, og bestyrelserne i begge selskaber har netop fået solid opbakning til at fortsætte drøftelserne om sammenlægning. Siden november har Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a […]

Læs mere...