60 landmænd går sammen i BioenergiSyd

23. april 2019 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

60 landmænd i Aabenraa og Sønderborg kommuner er klar til en indsats for et bedre klima.

De organiserer sig i et andelsselskab, BionergiSyd AmbA og har til dato indgået aftaler om levering af 460.000 ton biomasse årligt til to nye biogasanlæg, som skal etableres i Glansager ved Sønderborg og ved Kværs. Indtil opstart af byggeriet i Kværs er det muligt at tilmelde sig som leverandør.

Ny projektchef

Det er Danmarks største biogas-selskab, Nature Energy, som sammen med landbruget bygger de to biogasanlæg, og det første spadestik til anlægget i Glansager er taget. For anlægget i Kværs gælder, at der endnu er gang i myndighedsbehandlingen, og at byggeriet ventes at komme i gang inden sommerferien.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det skriver BioenergiSyd i en pressemeddelelse.

På et konstituerende møde i BioenergiSyd AmbA blev Martin Lambert Pedersen, Varnæs, valgt som formand, mens Andreas Bonde, Uge, blev valgt som næstformand. Bestyrelsen består desuden af Jan Jørgensen, Tumbøl, Bo Langhede, Felstedskov og Claus Bruun Jørgensen, Tinglev. Erik Lydiksen er ansat som projektchef efter Karsten Gram, som har fået nyt job.

Martin Lambert Pedersen fortæller, at der er fortsat plads til flere andelshavere og dermed mere gylle til biogasanlæggene, samt at flere har vist interesse for at være med i takt med landbruget får en større og større rolle omkring klima og bæredygtighed.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fortrænger fossil naturgas

”Den grønne biogas bliver produceret på grundlag af husdyrgødning, madaffald og samt affaldsprodukter, og det er med til at reducere udledningen af klimaskadelige gasser. Biogassen fortrænger den fossile naturgas, og dermed er biogas helt i tråd med udmeldinger fra Arla Foods, Danish Crown og Landbrug & Fødevarer om, at vi har et mål om at blive CO2-neutrale i 2050”, siger Martin Lambert Pedersen.

”Biogas-løsningen er fremtiden for landbruget, og derfor er jeg godt tilfreds med, at vi er kommet så langt med de helt konkrete planer her i det sydøstlige hjørne af Sønderjylland,” siger Martin Lambert Pedersen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fordele ved biogas:

Får en deklareret og homogen gylle retur, som er letoptagelig og har bedre gødningsværdi end rågyllen

Afgasset gylle er lettere at røre op og trænger hurtigere ned i jorden – og lugter mindre

Omkostningen til transport af gyllen bæres af biogasselskabet – returgyllen kan leveres, hvor det ønskes

Er på forkant med udviklingen og produktion af grønne bæredygtige fødevarer – det gælder både i relation til Danish Crown og Arlas nye certificeringer.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

19. april 2024 Erhverv, Sundeved

Danish Crown i Blans skal bruge 100 nye medarbejdere

19. april 2024 Erhverv

Danish Crowns slagteri i Blans opretter 100 nye stillinger, der i første omgang tilbydes til nogle af de 1200 medarbejdere, der på grund af lukningen af slagteriet i Ringsted nu desværre står uden job. Sønderborg Kommune og Aabenraa Kommune er klar over, at det for nogen dog kan være en udfordring at tage springet, så […]

Læs mere...