65-årige Rihab Kassim som bor i Sønderborg bliver udvist til Damaskus

Rihab Kassim. Privat foto

Rihab Kassim. Privat foto

8. juni 2021 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Foran Christiansborg sidder en kvinde fra Sønderborg. Hele hendes familie – børn og børnebørn bor i Sønderborg. Men om knap tre uger skal hun skilles fra dem.

Siden den 8. maj har 65-årige Rihab Kassim været foran Christiansborg, hvor hun protesterer over, at hun om bare tyve dage bliver sendt tilbage til Damaskus, som hun flygtede fra i 2013.

Rihab Kassim har adresse i Sønderborg midtby og hendes tre børn bor også i Sønderborg.

“Min ene bror er dansk statsborger, min anden bror arbejder i Sønderborg Kommune og jeg selv er i hjemmeplejen”, siger Rihab Kassims datter, Jaydaa Ghith, til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er klart, mine brødre og jeg er slået helt ud og vi ved alt for godt, at Damaskus ikke er sikkert, så længe Assad er leder i Syrien. Vi ved også, at vores mor ikke kan klare sig selv. Hun har dårlige lunger, slidgigt i arme og ben”, siger Jaydaa Grith.

“I Syrien er der ingen, som kan hjælpe hende, så hvordan skal hun klare sig”, spørger datteren.

Hun og brødrene og den syriske forening har klaget over udvisningen.

“Men jeg har ikke længere tillid til politikerne, fordi de bare trækker ‘udlændingekortet’, når de ser en chance for at sikre sig stemmer. De ser ikke de mennesker, som deres beslutninger rammer”, siger Jaydaa Grith.

5. juni 2026 Erhverv, Nordborg

Badehotel på Nordals får international anerkendelse: Det er medarbejdernes pris

5. juni 2026 Erhverv

Det begyndte som en invitation til Stockholm uden en klar forklaring, for John Bech Amstrup fik at vide, at Dyvig Badehotel var inviteret, men ikke hvorfor, og først ved prisuddelingen stod det klart, at hotellet på Nordals skulle hædres som ‘Årets Boutique Hotel 2026’. Kåringen kommer fra Falstaff, en international guide til hoteller, restauranter og […]

Læs mere...