65 til generalforsamling i Lokalhistorisk Arkiv for Sundeved

5. april 2022 Sundeved Skrevet af: Redaktion

Lokalhistorisk Forening for Sundeved, der driver Lokalhistorisk Arkiv for Sundeved, har netop holdt ordinær generalforsamling på den tidligere Bakkensbro Skole og der var cirka 65 deltagere.

Året var præget af Corona, men det lykkedes foreningen at få udgivet sit årsskrift 2021 i november der, traditionen tro, blev rigtig godt modtaget af de ca 480 medlemmer. Der blev både aflagt beretning og regnskab for foreningens og arkivets virksomhed, hvilke blev énstemmigt godkendt af forsamlingen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Til den syv mand store bestyrelse blev der nyvalgt fire: Hans Michelsen, Vester Snogbæk, Margrethe Haupt, Blans Østermark, Børge Moos, Nybøl og Folker Svane, Kobberholm.

To afgående, mangeårige bestyrelsesmedlemmer blev hædret med udnævnelse til æresmedlemmer af foreningen og fik en vingave, det er Frede Jensen, Vester Sottrup og Arne Jessen, Nybøl der begge har ydet en helt ekstraordinær indsats for forening og arkiv. Der var også stor tak for indsatsen og vingaver til den afgående formand, Povl C. Callesen, Brobøl og bestyrelsesmedlem Inge Jørgensen, Nybøl.

Artiklen fortsætter under annoncen

Efter generalforsamlingen holdt pastor Jørgen Hanssen, Gredstedbro et interessant og inspirerende foredrag om sin oldefar, den navnkundige sønderjyske folkefører, H. P. Hanssen, med temaet: ”Mellem Aabenraa og Berlin 1896-1920 via Askov”.

Bestyrelsen for Lokalhistorisk Forening for Sundeved har efterfølgende konstitueret sig med den hidtidige kasserer, Svend Jørgensen, Avnbøløsten som ny formand, Børge Moos, Nybøl som ny næstformand, Hans Michelsen, Vester Snogbæk er ny arkivleder, Margrethe Haupt, Blans Østermark er ny kasserer og Folker Svane, Kobberholm er ny sekretær. Peter Juel-Jespersen, Nybøl fortsætter som redaktør og Henning Paulsen, Nybøl som bestyrelsesmedlem.

20. april 2024 Kultur, Gråsten

Den Kongelige Køkkenhave åbner den 2. maj

20. april 2024 Kultur

Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot åbner sæsonen torsdag den 2. maj kl. 10, så man igen kan nyde den smukke køkkenhave, skriver Sønderborg Kommune. Frivillige fra køkkenhavens Frivilligforening vil i forbindelse med åbningen vise gæster og interesserede, hvordan podningen af æbletræer foregår. Derudover vil børn fra den lokale børnehave Tumleby plante græskar og squash, […]

Læs mere...