683 statsansatte har sagt op pga. udflytning

17. juni 2016 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Opsigelserne myldrer frem i de styrelser og nævn, som regeringen har besluttet skal flytte fra hovedstaden.

Ifølge en rundspørge, som DR Nyheder har foretaget blandt samtlige styrelser og nævn, der står overfor en flytning, har 683 ud af 3.843 allerede sagt deres job – eller er blevet opsagt – som konsekvens af regeringens store udflytningsplan.

Hertil kommer de mange ansatte, som kontorchefer og tillidsrepræsentanter vurderer vil sige op, når den endelige deadline for udflytningen kommer.

Artiklen fortsætter under annoncen

I ni ud af 42 adspurgte styrelser og nævn har over halvdelen af de ansatte, der skal flytte, selv sagt op – eller også er de blevet opsagt.

Det gælder blandt andet Statens Administration, Færdselsstyrelsen, Natur- og Miljøklagenævnet og Geodatastyrelsen, hvor henholdsvis 53, 62, 61 og 57 procent af personalet har takket nej til at flytte med jobbet.

Hele styrelser skal skiftes ud

At det er knap hver femte statsansat, som indtil videre har takket nej til at flytte med arbejdspladsen, overrasker ikke Klaus Lindegaard.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han er rådgiver i regional udvikling, og har i mange år forsket i udflytningen af statslige arbejdspladser:

“Afstand og geografi har stor betydning. Det her er jo blot et øjebliksbillede, men det er ikke overraskende. Jeg er sikker på, at tallet stiger i takt med, at datoen for udflytning nærmer sig. Man skal jo lige finde et job, inden man siger op, siger han, og peger på, at flere styrelser formentlig vil opleve, at op mod 90 procent af medarbejderstaben finder et andet arbejde”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er også flere ansatte i NaturErhvervsstyrelsen, der har takket nej til et liv på Als – og det har givet arbejde til ledige sønderjyder i stedet.

Læs også HER

20. april 2024 Kultur, Gråsten

Den Kongelige Køkkenhave åbner den 2. maj

20. april 2024 Kultur

Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot åbner sæsonen torsdag den 2. maj kl. 10, så man igen kan nyde den smukke køkkenhave, skriver Sønderborg Kommune. Frivillige fra køkkenhavens Frivilligforening vil i forbindelse med åbningen vise gæster og interesserede, hvordan podningen af æbletræer foregår. Derudover vil børn fra den lokale børnehave Tumleby plante græskar og squash, […]

Læs mere...