72 børn får glæde af ferieinstitutionen i Egernsund

27. juli 2019 Broager Skrevet af: Ole Kæhler

Når alle de andre børn har ferie, er det kedeligt at være alene i børnehaven eller hos dagplejeren, fordi mor og far skal på arbejde. Det var i mange år vilkårene i dagtilbudsområdet Gråsten/Broager, hvor der er syv institutioner. Det samme gjorde sig gældende i de tyske institutioner i Rinkenæs og Broager, skriver Sønderborg Kommune.

Men så blev der for godt 10 år siden startet en ferieinstitution, hvor børn fra institutioner i Egernsund og Broager blev samlet i to ferieuger. Det blev en succes, og ferieinstitutionen er løbende blevet udvidet til også at omfatte institutionerne fra Gråsten, Rinkenæs og Kværs inklusiv de tyske institutioner.

Artiklen fortsætter under annoncen

I år udvides ferieinstitutionen igen, så dagplejebørnene kan være med. Det betyder, at børn, der går i kommunal dagpleje i området, ikke behøver hen til en anden dagplejer i ferien – men sammen med andre børn kan deltage i Børnehuset Egernsunds ferieaktiviteter.

Når børnene er i ferieinstitution, kommer de både i skoven og til stranden, og ellers hygger de sig sammen på legepladsen eller med små dagligdags aktiviteter.

I år er i alt 72 børn tilmeldt ferieinstitutionen i Børnehuset Egernsund.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...