900 børn til Volapyk – teater om digital sundhed

4. november 2016 Sundeved Skrevet af: Ole Kæhler

Ti forestillinger om digital sundhed er nærmest revet væk af elever i 1. og 2. klasse i Sønderborgs folkeskoler. Sundheden får ord og billeder i et tilfældigt møde mellem Tumle og Kloge, som pludselig konfronteres med stilheden, fordi deres smartphones svigter.

De ti teaterforestillinger opføres af duoen Rumlerikkerne alias skuespillerne Thomas Milton og Michael Sand, som begge er uddannet på skuespilskolen ved Aarhus teater. Forestillingerne sættes op på fem skoler, hvor der hvert sted er to forestillinger – kl. 9 og igen 10.30, skriver Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

De to travle herrer har følgende program med forestillingen:

  1. november på Nørreskov-Skolen i Guderup
  2. november på Gråsten Skole
  3. november på Kløverskolen i Sønderborg
  4. november på Ahlmann-Skolen
  5. november på Ulkebøl Skole.

Op til forestillingerne har skolerne fået tilsendt materiale, så lærerne kan forberede eleverne på at forstå og dermed lære af forestillingen.

”Jeg synes, det er en spændende teaterforestilling, som i en realistisk situation sætter fokus på farer ved den digitale verden. Pludselig oplever to begavede mennesker, at de ikke ønsker at være alene, men at de mangler evnen til at møde et andet menneske i direkte, fysisk kommunikation. Det er tankevækkende, og jeg håber, elever og lærere inspireres til en god snak bagefter”, siger børne- og uddannelsesudvalget formand, Erik Lorenzen.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Evnen til den umiddelbare og direkte dialog giver gode sociale færdigheder, som er afgørende for, at børn trives. Så det er supergodt, at teaterstykket inspirerer til en snak om det”, siger Helge Larsen fra Sundhedsudvalget.

 

 

7. oktober 2024 Uddannelse, Sønderborg

Rektor: Højere adgangskrav til gymnasierne er en rigtig dårlig idé

7. oktober 2024 Uddannelse

Rektor Ole Kamp Hansen fra Statsskolen synes, det er en rigtig dårlig idé, hvis adgangskravet til gymnasierne sættes op. TV 2 har erfaret, at regeringen tirsdag vil præsentere et nyt udspil, hvori karakterkravet til almene gymnasier hæves, så der fremover kræves et gennemsnit på 6, hvor der i dag kræves et på 5. Karaktergennemsnittet skal […]

Læs mere...