DJ Gubbi stod for musikunderholdningen i det store telt på Ringriderpladsen i Gråsten, hvor der var ’90er-fest lørdag aften og ud på aftenen blev han afløst af bandet, We are the 90’s, og det gjorde, at det var hits fra ’90erne, der blev spillet.
Inden musikken fik lov til at fylde, blev der serveret helstegt pattegris til de 200 gæster, som havde takket ja til fællesspisning.
Efter spisningen gik mange af festdeltagerne ud på pladsen og hyggede sig i det gode vejr og heldigvis kom de – og mange andre – ind igen kort inden, bandet skulle på scenen.
Her er der billeder fra aftenen i og ved festteltet.
















