Flagdag: Sønderborg sagde tak til nuværende og tidligere udsendte

5. september 2017 GALLERIER Skrevet af: Ole Kæhler

Kommunaldirektør Tim Hansen havde fornøjelsen af at byde velkommen til Den Nationale Flagdag på Rådhustorvet i Sønderborg sidst på eftermiddagen tirsdag.

“Her i Sønderborg er det efterhånden en fast tradition, vi samles her på Rådhustorvet og gennem musik, taler og kranse udtrykker vores anerkendelse og respekt for dem, der har været udsendt, er udsendt og ikke mindst deres familier og pårørende”, siger Tim Hansen, der er tidligere major.

“Vi siger først og fremmest tak til de tidligere udsendte, der har sat livet på spil for at skabe en bedre og mere sikker verden for os alle. Det er jeres tilstedeværelse her, der gør dagen til noget særligt”, siger kommunaldirektøren.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og en tak til de pårørende til udsendte. Jeres opbakning er nødvendig og prisværdig”, siger Tim Hansen.

Kommunen gør noget for veteranerne

Borgmester Erik Lauritzen startede sin tale med at sige tak til veteraner, pårørende, fanekommando, musikkorps og andre fremmødte og fik derefter blandt andet fortalt, at Sønderborg gør noget for sine veteraner.

“For snart to år siden ansatte vi en veterankoordinator, der hjælper veteraner med alt mellem himmel og jord. Og vi arrangerer en veterancafé, hvor man kan komme og hænge ud og danne netværk. Cafeen er både for ‘raske’ veteraner, der er kommet hjem uden større mén og bestemt også for dem, der er udfordret psykisk eller fysisk”, siger Erik Lauritzen

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og så har vi indrettet Kegnæs Fyr som et rekreationssted og det kan bruges af alle veteraner”, siger borgmesteren.

Sammenholdet

Oberstløjtnant Claus Klaris fortæller, at sammenholdet blandt udsendte veteraner er helt unikt.

“Det er et sammenhold, der opbygget gennem den hjemlige tjeneste og på opgaverne ude i verdens brændpunkter. Det er sammenholdet, der er unikt for den enkelte soldat”, siger Calus Klaris.

“Samlet set bliver veteranen udsat for nye og foranderlige kulturer og rammer – der for mange kan være en udfordring at skille fra hinanden. Vil den person, du møder bare være en, der vil snakke eller er det en trussel. Som udsendt er man konstant på vagt”, siger oberstløjtnant Claus Klaris.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Når man som soldat kommer hjem fra et af brændpunkterne, så er det vigtigt at snakke om oplevelserne og der er behov for at mødes med sine gamle kolleger, fordi det er svært at tale med familien om de oplevelser, der kan have været barske. Netværket er vigtigt”, siger Claus Klaris.

Herfter var der overrækkelse af medaljer til børn, hvis far eller mor har været udsendt.

Og Flyverhjemmeværnet Musikkorps, der havde spillet flere gange undervejs, rundede flagdagen af med endnu et par musikstykker.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

 

20. april 2024 Kultur, Gråsten

Den Kongelige Køkkenhave åbner den 2. maj

20. april 2024 Kultur

Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot åbner sæsonen torsdag den 2. maj kl. 10, så man igen kan nyde den smukke køkkenhave, skriver Sønderborg Kommune. Frivillige fra køkkenhavens Frivilligforening vil i forbindelse med åbningen vise gæster og interesserede, hvordan podningen af æbletræer foregår. Derudover vil børn fra den lokale børnehave Tumleby plante græskar og squash, […]

Læs mere...