Politiet: Stort fald i antallet af indbrud i private hjem

23. februar 2018 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Der er i 2017 sket et stort fald i antallet af indbrud i private hjem i Syd- og Sønderjylland.

Faldet er på 20 procent – fra 2530 indbrud på et år til 2023 indbrud på et år. Det er det mest markante fald set over en længere periode.

I 2016 blev der anmeldt 482 indbrud til politiet i Sønderborg og for 2017 er antallet faldet til 376, altså med 22 procent.

Tallene fremgår af www.politistatistik.dk

“Det er vi naturligvis meget glade for på borgernes vegne. Det er altid en meget ubehagelig oplevelse at have haft indbrud, og hvert eneste af dem er et for meget. Derfor er vi glade for at kunne konstatere et fald på hele 20 procent”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det siger chefpolitiinspektør Bjarne Sørensen fra Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Det kan være endda meget svært at forklare, hvorfor noget ikke sker.

Men det er politiets helt klare opfattelse, at et øget fokus på sikring og Nabohjælp fra borgernes side har stor betydning.

Når det tager for lang tid at bryde vinduer og døre op, når hækken er så lav, at der er fri indsigt til huset, og når nysgerrige øjne hviler på mmistænkelige forhold rundt i villakvartererne, er det meget sværere for indbrudstyvene at finde steder, hvor man uset kan bryde ind.

Artiklen fortsætter under annoncen

Samtidig er borgerne i politikredsen meget skarpe på at holde øje og ringe efter politiet.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...