Henning Jakobsen afløser Lorens Peter Lorenzen i LandboSyds bestyrelse

Arkivfoto

Arkivfoto

8. marts 2018 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Efter ti år i LandboSyds bestyrelse sagde smågriseproducent Lorens Peter Lorenzen, Avnbøl ved Sønderborg tirsdag aften farvel til arbejdet. Det skete på LandboSyds generalforsamling i Gråsten.

Lorens Peter Lorenzen understreger, at han gerne vil takke medlemmer og ansatte for god opbakning og interesse i årene, der er gået, skriver LandboSyd i en pressemeddelelse.

Formand for LandboSyd, Mogens Dall, takkede fra scenen Lorens Peter Lorenzen for en god indsats i bestyrelsen. Her har især det organisationspolitiske arbejde omkring planteavl haft Lorens Peter Lorenzens interesse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Flere blev genvalgt

På generalforsamling valgte de fremmødte 35-årige Henning Jakobsen, Diernæs, som ny i bestyrelsen, mens der var genvalg til Søren Svennesen, Jens Wistoft, Ingrid van den Hengel og Søren Rasmussen.

For Henning Jakobsen bliver det ikke noget nyt at beskæftige sig med organisationspolitik. Han er tidligere formand for Aabenraaegnens landboungdom og har også været formand for Venstres Ungdom i Aabenraa.

Familie og tre børn

Artiklen fortsætter under annoncen

Henning Jacobsen er født i Diernæs, har familie og tre børn og arbejder nu tæt sammen med sin far – men de har hver deres selvstændige ejendomme. Han overtog ejendommen i 2009 og har en sobesætning med 1.200 søer og producerer årligt 37.000 syv-kg grise. Hans far køber grisene og leverer dem som 30 kg grise til to slagtesvineproducenter i nærområdet. Produktionen er OUA – uden antibiotika – under Danish Crown.

Valgt på hjemmebane

Henning Jacobsen blev valgt på generalforsamlingen, og det skete på Gråsten Landbrugsskole, som ikke er ukendt land for ham. Han tog sin landbrugsuddannelse, modul 4, på skolen i 2006.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han glæder sig til arbejdet i bestyrelsen og har ikke på forhånd besluttet sig for, hvilke konkrete emner, han vil tage fat på. Han understreger dog, at risikoen for svinepest i Danmark er et højaktuelt område – som også blev berørt på generalforsamlingen.

 

 

 

4. juni 2026 Politik, Nordborg, Samfund

Nu rykker oprensningen af Himmark Strand et stort skridt nærmere

4. juni 2026 Politik

Sønderborg Kommune har taget endnu et vigtigt skridt i arbejdet med at rydde op efter en af Danmarks såkaldte generationsforureninger. Natur-, Klima- og Miljøudvalget har nemlig godkendt, at miljøkonsekvensrapporten og et udkast til tilladelse for oprensningen af Himmark Strand på Nordals sendes i offentlig høring i otte uger. Dermed kommer projektet et skridt nærmere den […]

Læs mere...