Strejke og lockout kan ramme griseproducenterne

15. marts 2018 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

I disse dage fylder snakken om en konflikt. Og hvis det kommer så langt, kan det også få konsekvenser for den danske kødsektor. For griseproducenter kan en konflikt i værste tilfælde komme til at betyde, at man ikke kan komme af med sine grise.

De producenter, som eksporterer smågrise, kan blive ramt, hvis der ikke bliver udført eksport-kontrol, da grisene dermed ikke kan blive kørt til udlandet. For producenter af slagtegrise kan en konflikt komme til at betyde, at man ikke kan sende sine grise på slagteri, fordi tilsynsteknikerne på slagterierne bliver udtaget til strejke.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er fortsat uafklaret i hvilket omfang, vores branche bliver ramt. Vi følger udvikling tæt og vil løbende holde jer opdateret. Vi følger op med konkrete forslag, som griseproducenterne kan følge, når vi nærmer os tidspunktet for konflikt i det offentlige”, siger Christian Fink Hansen, som er sektordirektør i SEGES Svineproduktion.

Der er varslet konflikt fra den 4. april. Men forventningen er, at forligsmanden udsætter konflikten, hvis hun vurderer, at alle mulighed for et forlig endnu ikke er afprøvet. Det kan udskyde en konflikt i op til 2 gange 14 dage. I så tilfælde vil strejken være fra den 23. april eller 7. maj.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi håber naturligvis ikke, at det når så langt som til en konflikt og vil løbende holde jer orienteret med status og gode råd”, siger Christian Fink Hansen i en pressemeddelelse.

Så længe der er risiko for konflikt vil Tican, Danish Crown og Landbrug & Fødevarer opdatere på situationen mindst en gang om ugen.

29. april 2024 Samfund, Sønderborg

Opsigelsen af tolkeaftalen giver en del bøvl

29. april 2024 Samfund

Opsigelsen af tolkeaftalen betyder, at Sønderborg Kommune snarest muligt skal gennemføre en ny konkurrenceudsættelse af tolkeydelser. Det tager tid, men processen er sat i gang. I mellemtiden giver det os en del bøvl i sagsbehandlingen, hvor vi skal ud og finde andre tolke for at få løst de konkrete opgaver, hvor der er behov for […]

Læs mere...