Flere gengangere i kolonihavekredsens bestyrelse

22. marts 2018 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Ved det årlige repræsentantskabsmøde i Kolonihaveforbundets Sønderjyllands-kreds forleden kunne formanden, Preben Sørensen, Sundeved, berette om en travl sæson både for kredsen og de tilsluttede seks haveforeninger i Haderslev og Sønderborg med i alt 555 kolonihaver.

Kolonihavekredsens formand, Preb Sørensen. Privat foto.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ved repræsentantskabsmødet i haveforeningen Sønderskovs klubhus i Sønderborg orienterede kredsformanden om kredsens kursus-og mødevirksomhed samt den årlige kreds-og præmiefest, som i fjor fandt sted i haveforeningen Sundsmarks Fælleshus med borgmester Erik Lauritzen som festtaler. kredskasserer Chr. T. Jacobsen, Sundeved, kunne berette om en sund økonomi.

Formanden samt bestyrelsesmedlemmerne Marian Nissen, haveforeningen Ringhaven, Haderslev, og Birte Sveen, Sundsmark, blev genvalgt og Jan Kjærgaard, haveforeningen Sønderskov, blev nyt bestyrelsesmedlem, skriver kolonihaveforbundet i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kredsens havekurser i Sønderborg med havekonsulent Ole Daugaard, Haderslev, fortsætter i Sønderskov den 8. april og i haveforeningen Skovly den 22.april, mens årets kreds-og præmiefest holdes i Haderslev den 6. oktober.

29. april 2024 Samfund, Sønderborg

Opsigelsen af tolkeaftalen giver en del bøvl

29. april 2024 Samfund

Opsigelsen af tolkeaftalen betyder, at Sønderborg Kommune snarest muligt skal gennemføre en ny konkurrenceudsættelse af tolkeydelser. Det tager tid, men processen er sat i gang. I mellemtiden giver det os en del bøvl i sagsbehandlingen, hvor vi skal ud og finde andre tolke for at få løst de konkrete opgaver, hvor der er behov for […]

Læs mere...