Fusion mellem LO og FTF gør overenskomstforhandlingerne sværere

6. april 2018 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Næste fredag er ikke en lige gyldig dag i fagforeningsdanmark. Her skal de to hovedorganisationer LO og FTF nemlig stemme om en historisk fusion, der skal etablere en samlet paraply for 1,5 millioner lønmodtagere. Og ifølge Henning Jørgensen, der er professor ved Aalborg Universitet, gør det overenskomstforhandlingerne sværere, fordi en fusion vil forstærke sammenholdet mellem de offentlige organisationer.

Det skriver Berlingske.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Man forstår godt arbejdsgiversidens bekymring. Det, der får tillidsfolkene til at vise fællesskab og sammenhold i den nye organisation, vil samtidig binde en hårdere sløjfe omkring det, som de er blevet enige om at stå sammen om ved de aktuelle forhandlinger. Musketér-eden bliver styrket med en beslutning om fusion 13.april. Det gør det ikke nemmere for arbejdsgiverne at finde en løsning”, siger Henning Jørgensen til Berlingske.

Beslutningen om at fusionere træffes som sagt 13. april på to ekstraordinære kongresser, der afholdes sideløbende i Odense. To tredjedele af de delegerede skal stemme for, og selvom toppen i de to hovedorganisationer er fortrøstningsfulde, kan bare få stemmer afgøre udfaldet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Læs mere om en af de helt store knaster i overenskomstforhandlingerne – nemlig lønnen – her.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...