Kommunen vil vaske de ældres stue- og soveværelsesgulve hver anden uge

13. april 2018 Sundeved Skrevet af: Ole Kæhler

Ældre, der i dag er visiteret til at få hjælp til gulvvask i eget hjem, har som udgangspunkt mulighed for at få vasket gulvene i køkken, badeværelse og entré/bryggers hver anden uge. Undtaget i en almindelig bolig, hvor stue og soveværelse blev vasket sjældnere – som grundregel hver sjette uge. Den forskellighed beder Social- og Seniorudvalget nu Byrådet om lov til at fjerne, så gulvvask i stue og soveværelse fremoversker hver anden uge.

”Sønderborg Kommune har en værdighedspolitik, hvor målet er at understøtte borgernes gode liv og livskvalitet. Det er i det lys, vi nu løfter standarden og letter overskueligheden ved, at borgerne fremover kan få vasket gulv i stue og soveværelse hver anden uge. Vi synes, at hver sjette uge er for lidt, og vi har også fundet pengene til en bedre service”, siger udvalghsformand Preben Storm i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ændringen af serviceniveauet for gulvvask indebærer, at både de svageste ældre og de øvrige ældre kan se frem til at få tilbudt gulvvask i stue og soveværelse hver anden uge i stedet for hver sjette uge.

Ændringerne vil være ført ud i livet for alle fra august.

 

 

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...