Formand Carsten Leth genvalgt som formand for mindretallets parti

20. april 2018 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Det var med bred opbakning fra forsamlingen, at Carsten Leth Schmidt forleden blev genvalgt som formand for Slesvigsk Parti med 95 procent af stemmerne. Dermed kan Carsten Leth Schmidt fortsætte i yderligere fire år som partiets frontfigur.

”Jeg er rigtig glad for de delegeredes opbakning og glæder jeg mig til at sætte nye initiativer i søen for Sønderjylland, for grænselandet og for Region Syddanmark”, siger Carsten Leth Schmidt.

Slesvigsk Partis bestyrelse fremsatte på årsmødet forslag om en struktur- og vedtægtsændring, som bl.a. omfatter, at bestyrelsens og forretningsudvalgets medlemsantal reduceres, og at de faste udvalg erstattes med ad hoc udvalg, som nedsættes efter behov og med en konkret opgave for øje. Strukturændringen omfatter også et helt nyt fast udvalg – regionsudvalget –, som skal beskæftige sig med regionspolitik.

Artiklen fortsætter under annoncen

På årsmødet gav de delegerede nemlig grønt lys for, at Slesvigsk Parti skal arbejde for at genopstille til regionsvalget i 2021.

Selv om Slesvigsk Parti nu har nikket ja til den nye struktur, skal selve vedtægtsændringen godkendes af Bund Deutscher Nordschleswigs , det tyske mindretals hovedorganisation.

Det vil efter al sandsynlighed ske på delegeretmøde den 28. maj.

Slesvigsk Parti fik ved samme lejlighed en ny næstformand, efter at denne post har været ubesat i nogen tid. Forsamlingen valgte Rainer Naujeck, som er et kendt ansigt i partiet. Han har været trofast medlem gennem mange år og har været næstformand for partiet før.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Jeg glæder mig til at kunne understøtte partiets organisatoriske arbejde bl.a. ved at koordinere arbejdet i de nye ad hoc udvalg”, fortæller Rainer Naujeck.

 

7. maj 2024 Politik, Sønderborg

Unge kom med deres bud på et byrum på DSB-grunden

7. maj 2024 Politik

På DSB-grunden, som også huser Ungdomshuset Mejeriet, skal der bygges et kollegie og der er lavet et skitseforslag, som viser, hvordan det kan komme til at se ud. “Det forslag er sendt i udbud og så venter vi og ser, hvem der vil købe grunden og bygge”, sagde byrådsmedlem Didde Lauritzen på en ungeworkshop i […]

Læs mere...