Tirsdag klokken 10 blev de langstrakte overenskomstforhandlinger genoptaget i Forligsinstitutionen, hvor topforhandlere fra staten, regioner og kommuner alle mødes for at finde en løsning på konflikten.
”Det har været et atypisk forhandlingsforløb”, siger Laust Høgedahl fra Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet til TV 2.
Han peger på, at det skyldes de store emner, som er på bordet i forhandlingerne.
”Og så har vi haft den famøse solidaritetspagt på lønmodtagernes side, som dels har gjort, at forhandlingerne er kommet senere i gang end vanligt, fordi man i første del af pagten har sagt at lærerne skulle i realitetsforhandlinger, før man påbegyndte forhandlinger på andre områder. Så man sad lidt på hænderne i starten og kom senere i gang. Områderne er desuden bundet sammen, fordi man vil være sikker på, at alle kom i havn, før man skrev under på noget. Så vi har set stat, kommuner og regioner på samme tid, hvilket vi aldrig har set før”, siger han.
Samtidig kalder Laust Høgedahl det en “offentlig hemmelighed”, at lønmodtagerne i de forskellige fagforeninger har haft forskellige syn på, hvordan man skal tolke musketereden og hvor langt man bør gå for hinanden.
