Gør plads til sommerfugle i din have og omkring virksomhederne

30. april 2018 REGIONALT Skrevet af: Ole Kæhler

Sommerfuglene er hårdt trængte. De har brug for føde og levesteder. Derfor lancerer Danmarks Naturfredningsforening en ny kampagne, der skal få haveejere og virksomheder til at skabe plads til sommerfuglene.

49 ud af 69 almindelige sommerfuglearter er gået tilbage siden 2014-16. Nu er over halvdelen af arterne truet, sårbare eller helt forsvundet fra landet.

”Vores sommerfugle er i krise. Ligesom vores vilde bier og insekter generelt. De forsvinder alarmerende hurtigt, fordi der ikke er nok mad og levesteder. Så vi bliver alle sammen nødt til at gøre noget. Haver kan selvfølgelig ikke erstatte de vilde levesteder, men de kan være et helle i det stærkt opdyrkede land. Om det er den store græsplæne foran virksomheden eller et lille hjørne af haven – hver kvadratmeter tæller”, siger Maria Reumert Gjerding, der er præsident for Danmarks Naturfredningsforening.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sommerfugleeffekten

Kampagnen hedder Sommerfugleeffekten, fordi selv en lille indsats kan gøre den store forskel.

”Mange sommerfuglearter bevæger sig kun inden for få hundrede meter i løbet af hele deres liv. Så hvis haven ligger nær en af de sjældnere arter, kan den spille en ganske stor rolle, siger Michael Stoltze, der er biolog og forfatter til en række bøger om sommerfugle”, siger Maria Reumert Gjerding i en pressemeddelelse.

Én million sommerfuglevenlige kvadratmeter

Artiklen fortsætter under annoncen

Til at starte med er målet med kampagnen at få én million kvadratmeter gjort sommerfuglevenlig. Men Maria Reumert Gjerding håber samtidig, at den vil gøre danskerne opmærksomme på det store problem og få flere til at tage et ansvar.

”Vi står midt i en natur- og biodiversitetskrise. Det er en af vor tids helt store udfordringer og alligevel mangler der konkret politisk handling. Med denne kampagne vil vi sætte fokus på insektdød og vise, at alle kan være med til at gøre en forskel”, siger hun.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sommerfugle er langt fra de eneste insekter, der er pressede. På 25 år er tre ud fire flyvende insekter forsvundet fra Tysklands naturområder, viste en stor undersøgelse sidste år.

Om det er sommerfugle, bier eller andre insekter, så er problemet er det samme. Der er ikke nok plads og føde til dem. Derfor hjælper du samtidig mange andre insektarter, når du gør en aktiv indsats for sommerfuglene.

56 procent af de hjemmehørende sommerfuglearter er truet, sårbare eller helt forsvundet.

Artiklen fortsætter under annoncen

De har brug for mad og plads, og selv en lille indsats kan gøre den store forskel.

Tilmeld din have eller grønne areal HER på Fleresommerfugle.dk

Så får du en gratis guide, blomsterblanding og børnebog om sommerfugle og alfer af Josefine Ottesen

 

6. maj 2024 Samfund, Sønderborg

610 skoleelever klar til alkoholfri sidste skoledag

6. maj 2024 Samfund

Flere end 600 elever er tilmeldt det alkoholfrie sidste skoledags-event for alle afgangselever i folke-, privat- og friskoler i Sønderborg Kommune. Arrangementet foregår fredag den 17. maj på Ringriderpladsen i Sønderborg fra kl. 12-16.30. Afgangseleverne i grundskolerne i Sønderborg Kommune har taget rigtig godt imod arrangementet om fælles, sidste skoledag. For i skrivende stund er […]

Læs mere...