Benny Engelbrecht: Opsvinget skal bruges til at få alle med

Arkivfoto

Arkivfoto

1. maj 2018 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Benny Engelbrecht, der sidder i Folketinget for Socialdemokratiet lagde i sin 1. maj-tale ud med at fortælle, at alt det med faglige kampe og strejker, det fik han ind med modermælken.

“Min far var typograf og de har om nogen været i strejker og lockouter, så det med faglige kampe kender fra snakken derhjemme. Og jeg har lagt mærke til, at mens overenskomstforhandlingerne kørte, så blev der også snakket meget om arbejdsvilkår rigtigt mange steder”, siger Benny Engelbrecht til de små 150 mennesker, der var trukket i regntøjet og havde fundet vej til Kongevejsparken.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Der er en god grund til at give de offentlig ansatte en højere løn og det er, at der er råd til det. Og det skalk ikke stoppe dér. Alle skal have del i opsvinget”, siger Benny Engelbrecht i sin 1. maj-tale.

Han erklærer finanskrisen for død og opfordrer til, at der gøres en indsats for at få alle med.

“Det kræver kloge valg fra os politikere”.

“Desværre synes de borgerlige ikke at være optaget af rettidig omhu”.

“Det er ikke rettidig omhu at sænke skatten, når pengene kunne investeres i at få ufaglærte gjort faglærte”.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er heller ikke rettidig omhu at presse danske lønninger ved at importere billig asiatisk arbejdskraft”.

“Vi har set det før”.

Et økonomisk opsving er nemlig også sæson for arbejdsgivere, som efterspørger flere hænder – og så billigt, som muligt.

“Det er rigtigt nok, at man kan finde steder hvor der mangler folk”.

“Enkelte brancher og virksomheder har udfordringer med at finde de rigtige specialiserede kompetencer. Men jeg vil også sige til jer, at der i disse dage er nogle, som har en interesse i at overdrive, hvor store problemerne faktisk er med manglen på hænder”.

4. juni 2026 Uddannelse, Sydals

Elever fra Hørup fejrede Grundloven med stor fest

4. juni 2026 Uddannelse

Der var både rap, teater, sang og quiz på programmet, da eleverne på mellemtrinnet på Hørup Centralskole fejrede årets Grundlovsfest og viste, hvad de havde arbejdet med i ugerne op til. Eleverne havde sat sig ind i Grundloven og dens betydning, og på selve festdagen stod klasserne selv for forskellige indslag. Nogle elever tog også […]

Læs mere...