58-årig kvinde kvæstet af stenkast fra motorvejsbro

9. maj 2018 112 Skrevet af: Ole Kæhler

En 58-årig kvinde fra Slesvig-Holsten blev tirsdag aften ramt af en granitsten, der blev smidt ned fra en bro over motorvej A7 ved Ellund, umiddelbart syd for den danske-tyske grænseovergang ved Frøslev.

Kvinden blev alvorligt kvæstet, og hun er nu indlagt på et sygehus i Flensborg. Det oplyser Christian Kartheus, pressetalsmand for politiet i Flensborg, onsdag morgen til TV SYD.

Han siger, at politiet ikke har foretaget anholdelser i sagen.

Kvindens bil er i politiets varetægt, det samme er den granitsten, som blev kastet fra motorvejsbroen. Den målte 25 gange 25 centimeter. Den smadrede forruden på kvinden bil og kvæstede hende alvorligt, da hun passerede broen over motorvejen efter, at hun netop var kørt ind i Tyskland fra Danmark.

Artiklen fortsætter under annoncen

Cirka en halv time tidligere blev en anden sten smidt ned fra en motorvejsbro ti kilometer længere sydpå i Slesvig-Holsten. Der kom ingen til skade.

5. juni 2026 Augustenborg, Kultur

Genskabelsen af Hertugernes Augustenborg kræver mere end flotte plancher

5. juni 2026 Augustenborg

Borgerne i Augustenborg bakker op om visionen om at genskabe den historiske hertugby, men tålmodigheden skal hjælpes på vej af synlige resultater. Det stod klart, da borgere, projektfolk og repræsentanter fra kommunen torsdag mødtes i Kultursalen torsdag aften for at drøfte resultaterne af en omfattende spørgeundersøgelse og få en status på det ambitiøse projekt Hertugernes […]

Læs mere...