Medarbejdere skal tydeliggøre når de reklamerer for deres arbejdsplads

9. maj 2018 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Medarbejdere må ikke reklamere for deres virksomheds produkter på Facebook uden at tydeliggøre, at der er tale om reklame.

En virksomhed indgik aftale med sine medarbejdere om opslag på medarbejdernes Facebook-profiler. Det fremgik af opslagene, at medarbejderne solgte forskellige varer via virksomheden, men det fremgik ikke, at medarbejderne var ansat i virksomheden og postede opslagene efter aftale med virksomheden, skriver Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ifølge markedsføringslovens § 6, stk. 4, skal erhvervsdrivende klart oplyse den kommercielle hensigt med enhver form for handelspraksis, herunder reklame. Al reklame skal derfor tydeligt markeres som reklame. Det kan fx ske med ordene ”reklame” eller ”annonce”, der skal stå tydeligt, som det første i opslaget.

Det skal altid fremgå tydeligt, hvis en medarbejder eller andre reklamerer på vegne af en virksomhed, for eksempel via et socialt medie som Facebook.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...