John Lohff: Kasernen som rådhus og kommunalt vartegn

Arkivfoto

Arkivfoto

14. august 2018 Debat Skrevet af: Ole Kæhler

John Lohff, Strandvej, Sønderborg, skriver:

Efterhånden er der gået mange år siden kasernen holdt op med at være soldatermæssig kaserne. I den efterfølgende tid er kasernes anvendelse herefter blevet drøftet mange gange. Nogle gange intenst og med mange følelser i spil.

Ideen om at anvende kasernen til kommunalt rådhus er f.eks. blevet undersøgt. Dette relativt grundigt og

medfølgende en omkostningsanalyse der siger, at det vil koste imellem 350 – 400 mio. kr. at indrette kasernen til det omtalte formål. Samtidigt vil der kunne effektiviseres i den kommunale administration i bred forstand for over 20 millioner kroner årligt, såfremt hovedparten blev samlet på et sted.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nu kan alt ikke gøres op i penge, for man kan givetvis etablere et nyt rådhus for mindre. Enten nybygget eller ombygning af noget eksisterende. Det der blot er uomtvisteligt er, at intet kan trylles frem til at blive som den eksisterende kaserne. En kaserne der tidligere har været et vartegn for byen, en kaserne der er flot arkitektonisk og en kaserne der emmer af historie, kontinuitet og soliditet mere end meget andet man kan forestille sig.

Hvad skulle det betyde, at vi skulle betale lidt mere på den korte bane for etablering af et rådhus i disse markante og prægtige bygninger, som de fleste Sønderborgere føler som ”vores bygning”. På samme måde som slottene i kommunen. Intet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Derfor kære byråd. Tag nu en god fremadrettet beslutning om at etablere kommunens rådhus i kasernebygningerne. Kasernen ligger om muligt endnu mere centralt i bybilledet end nogensinde før. Med en sådan beslutning vil vi kunne forene gammelt med nyt og atter vise, at Sønderborg kan – mere end de fleste byer af samme størrelse.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...