Tirsdag: Benny Engelbrecht og Socialdemokratiet inviterer til Fyraftensmøde

27. august 2018 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Socialdemokratiet vil have stærke lokalsamfund og velfærd tæt på borgerne. Derfor har vi præsenteret vores nye nærhedsudspil – og du kan høre mere om, hvad det betyder på et såkaldt Fyraftensmøde i KUlturHuset torsdag kl. 18.30, skriver den lokale partiforening.

Det står nemlig grelt til, når man kigger ud i landskabet.

Mange lokale samfund klager over at være hægtet af, fordi helt basale institutioner og velfærdstilbud er flyttet til større byer.

Langt væk fra borgerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det kan vi takke Lars Løkke Rasmussen og hans Kommunalreform for.

Reformen skulle gøre det attraktivt at slå sig ned i provinsen, garanterede han.

I virkeligheden skete det modsatte.

Nemlig en total skævvridning af Danmark, som udflyttede statslige arbejdspladser ikke er nok til at løse.

I Socialdemokratiet vil vi gøre mere for at styrke de dele af landet, der ikke ligger tæt på Rådhuspladsen i København.

Politi, sygehusvæsenet, uddannelser – ja sågar beslutningskraften – skal tilbage i landdistrikterne!

Artiklen fortsætter under annoncen

Det skaber den nærhed og tryghed, Danmark har brug for.

Mødet er åbent for alle og brænder du inde med andre spørgsmål kan du stille  dem til Socialdemokratiets finansordfører Benny Engelbrecht.

Husk at parkere bilen i P-huset.

22. juli 2026 DET SKER, Augustenborg, Kultur

Ni kunstnere forvandler KunstPunkt til et farverigt univers

22. juli 2026 DET SKER

Er du på udkig efter en kunstoplevelse i sommerferien, er der god grund til at lægge vejen forbi KunstPunkt i Augustenborg. Fra den 25. juli til den 6. august indtager ni kunstnere fra kunstnergruppen Trapholtmalerne udstillingslokalerne med en alsidig udstilling, hvor både teknikker, materialer og kunstneriske udtryk spænder bredt. Selvom kunstnerne er en del af […]

Læs mere...