Flere end 2.000 sønderborgensere kigger indenfor i Alsik

2. september 2018 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Søndag vrimlede det med sønderborgensere i det kommende Hotel Alsik, der havde slået dørene op, så alle kunne få et sidste kig, inden hotellet åbner. Samdtiig var det muligt at høre om jobmulighederne.

“Vi regner med, at omkring 2.500 personer kommer på besøg”, siger Kari Stochholm fra Bitten og Mads Clausens Fond til SønderborgNYT. Hun stod på den rute, som alle de besøgende skulle følge og svarede på rigtigt mange spørgsmål om især spa-badet og fitnesscentret.

Spa-badet bliver en wellnessoplevelse og ikke et badeland, som vi ser hos f. eks. Lalandia. Fitnesscentre bliver også med strejt af luksus.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Der bliver ikke konkurreret på pris, men kvalitet”, siger Kari Stochholm.

Selskaber skrevet i bogen

Hoteldirektør Irmela Heinsius

Hoteldirektør Irmela Heinsius fortæller til SønderborgNYT, at der er bestilt konfirmationer og forskellige virksomhedsarrangementer, så hotellet starter ikke med blanke sider i bogen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi vil gerne have rigtigt mange virksomhedsarrangementer og en pæn del private fester”, siger Irmela Heinsius .

Det bliver en udfordring at finde de meget dygtige tjenere og kokke, som skal sikre gæsterne den virkeligt gode oplevelse i Hotel Alsik.

“Det med at få personale til hoteller og restauranter er ikke lokalt men worldwide”, siger direktøren. Medarbejdere i restaurationsbranchen skal tjene deres løn, når andre har fri.

30. april 2024 112, Sønderborg

Motorcyklist kvæstet

30. april 2024 112

Mandag var der en bilst, der ville svinge ind på en parkeringsplads ved Nørre Havnegade i Sønderborg. “Bilisten overser en motorcyklist, der kom kørende i modsat retning, så da bilen drejede til venstre blev den ramt af mortorcyklen”, siger Jeppe Ansager fra det lokale politiet. “Motorcyklisten blev kvæstet ved uheldet og er indlagt på sygehuset”.

Læs mere...