Alsie Express: Turene til Bornholm var en succes – der kommer flere

3. september 2018 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Det var en test, da Alsie Express i sommerferien etablerede en flyrute direkte fra Sønderborg til Bornholm. Det viste sig at være aldeles populært, og ruten starter derfor allerede op igen til maj 2019.

 ”Man må sige at det har været en succes. Vi har haft gæster fra hele det Sønderjyske område med om bord, og har måttet melde flere afgange udsolgt. Så selvfølgelig skal vi flyve mellem Sønderborg og Bornholm igen”.

Sådan siger adm. direktør for Alsie Express Lone Marie Koch i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Flyvningerne mellem Sønderborg og Bornholm foregik to gange om ugen i skolernes sommerferie, og knap 1400 passagerer var med ombord. Det betyder at 93 procent af sæderne var optaget.

”Lige nu arbejder vi på at fastlægge tidstabellen for 2019. Vi ved allerede, at vi rigtig gerne vil udvide perioden”, fortæller Lone Marie Koch.

Tidstabellen og billetterne til Bornholm vi være tilgængelige på alsieexpress.dk fra 1. oktober.

 

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...