20 lokale producenter leverer varer til brugsforeningens butikker

7. september 2018 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Brugsforeningen for Als og Sundeved besluttede for cirka tre år siden at satse på lokale varer. Siden er antallet af lokalt producerede varer på hylderne i brugsforeningens 10 butikker vokset støt og i dag leverer cirka 20 lokale producenter alt fra pølser til honning og endda en lokal gin til brugsforeningens butikker.

En af de lokale avlere er Jens Madsen fra Nordborg. Hver dag leverer han frisk frugt til brugsforeningens butikker, og han glæder sig over interessen for sine varer, fortæller TV Syd.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg synes, det  er dejligt, for det er unægteligt noget sjovere at sælge varerne lokalt og have den kontakt direkte med kunderne fremfor at sælge til Hamborg eller København”, siger Jens Madsen, frugt- og bæravler, Nordborg.