Greenmatch: Vi bruger hver 27 kg. plastik om året

13. september 2018 REGIONALT Skrevet af: Ole Kæhler

Den grønne sammenligningstjeneste GreenMatch.dk har udarbejdet en undersøgelse, der sætter fokus på danskernes forbrug af plastik. Af de 13 dagligvarer, der blev undersøgt, var emballage på dagligvarer den største udleder af plastik. Den udgør næsten 75 procent af alle produkterne – svarende til 27 kg.

Disse tal peger på en uvidenhed i danskernes bevidsthed om, hvor meget plastik der er i emballage, og hvor meget en almindelig indkøbstur forurener naturen.

Cigaretskodder er naturens største fjende

Artiklen fortsætter under annoncen

En af de mere skjulte plastiksyndere er cigaretskodder. Cigaretter består nemlig ikke kun af tobak og papir, men indeholder også en del plastik. Undersøgelsen viser, at en dansker i gennemsnit ryger 1.378 cigaretter om året, hvilket i sidste ende svarer til 4,1 kg plastik om året eller hele 11 procent af det samlede forbrug, skriver Greenmatch.dk

Det største problem med cigaretskodder er dog, at de ofte ender i naturen, da de bliver smidt på jorden efter brug. Her kan de ligge i op til fem år uden at blive nedbrudt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Medbring en pose og spar 1,7 kg plastik om året

Da plastik er et voksende problem i hele verden, er det vigtigt, at der bliver gjort noget hurtigst muligt. Selvom det kan virke som en dråbe i havet, er alle forsøg på at nedsætte plastikforbruget vigtige. Ved at udskifte de 13 produkter med miljøvenlige alternativer, kan man spare op til 37 kg plastik om året. Ved blot at huske at medbringe en pose, når man køber ind, og dermed ikke købe en ny plastikpose hver gang, sparer man allerede 1,7 kg plastik om året.

Artiklen fortsætter under annoncen

Plastikfri hverdag

Med undersøgelsen forsøger GreenMatch.dk at sætte fokus på det stigende problem med de mange plastikprodukter i hverdagen. Derudover ønsker de at opfordre danskerne til at overveje, hvordan de kan nedsætte deres plastikforbrug med nemme, miljøvenlige alternativer

 

2. maj 2024 Erhverv, Sønderborg

To restauranter i Sønderborg er nomineret af Den danske spiseguide

2. maj 2024 Erhverv

Laura Steenholdt fra Karikatur, som nu har til huse ved Rytterstatuen ved havnen i Sønderborg, er nomineret som årets souschef for sit håndværk i køkkenet. Desuden er Karikatur nomineret som Årets Frokostrestaurant og Den danske Spiseguide har også nomineret Restaurant Syttende på Hotel Alsik I januar måned var Bent Christensen, der er redaktør på Den […]

Læs mere...