Bag en lækker kage til Den Store Æblekagedyst

13. september 2018 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Gråsten Æblefestival udfordrer igen alle til at stille op i Den Store Æblekagedyst, som finder sted lørdag 13. oktober. Man kan også nøjes med at nyde Det Store Æblekagebord, som kagedysten holdes i forbindelse med.

Man kan købe billet i teltet på havnen, når kagebordet åbner kl. 14, og man får adgang til herlighederne for kun 50 kr. inkl. et Gråsten Æblefestival-krus, som man kan tage med hjem. Med i prisen er opfyldning af kruset med kaffe/te og fire stykker kage fra buffeten, som også omfatter kagerne fra kagedysten, skriver Gråsten Forum i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Ved at købe kruset er man også med til at støtte æblefestivalens aktiviteter, fortæller Svend Schütt fra æblefestivalens styregruppe. Han er også formand for KGGO, foreningen for Kørestolsbrugere og Gangbesværede i Gråsten og Omegn, som står for kagebordet og kagedysten.

11-årig mesterbager

Vil man stille op i kagedysten, skal man indlevere sin æblekage i teltet mellem kl. 12 og 13, hvorefter dommerne går i gang med den søde opgave. Sidste års vinder var Caroline Bak, som dengang kun var 11 år, men allerede en rutineret hjemmebager.

Artiklen fortsætter under annoncen

Under hele æblefestivalen kan man købe sit eget festivalkrus og få det fyldt op for 50 kr. inkl. et stykke kage.

Fredag og lørdag kl. 10-17 er der åbent i et stort markedstelt på havnen, mens der i det andet telt er aktiviteter for hele familien. Lørdag er der blandt andet æbletombola og æblelykkehjul, og man kan stille op i skræl-den-længste-skræl eller male et æblebillede med vejledning af den lokale kunstner Birthe Cornelius. På scenen spilles afdæmpet livemusik, kun afbrudt af TeenDance-opvisning kl. 11 og kagedysten.

Artiklen fortsætter under annoncen

Find hele programmet for årets Gråsten Æblefestival på graastenforum.dk

4. maj 2024 Samfund, Sønderborg

Kontrakten er skrevet under – nu kan der rives bygninger ned i Nørager

4. maj 2024 Samfund

Fredag blev kontrakten om nedrivning af Nørager skrevet under og det var et øjeblik præget af refleksion over en lang proces, glæde over lokale kræfter og en forventning om at få det bedste ud af situationen, man er blevet sat i, skriver Salus på deres hjemmeside. Teknisk chef for SALUS Boligadministration, Brian Skou Juhler Larsen, […]

Læs mere...