Regionsrådet har aftalt budget 2019

18. september 2018 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Det går godt med økonomien i Region Syddanmark. og den gode økonomi afspejles også af, at der er bred enighed om, hvordan pengene skal bruges i 2019.

“Det er rigtigt dejligt, at vi ikke skal spare og skære ned generelt og kan undgå kortsigtede løsninger. I år har vi endda haft mulighed for at styrke opgaveløsningen på en række felter, som kommer både borgerne og vores medarbejdere til gode”, siger regionsformand Stephanie Lose i en pressemeddelelse.

Bag forliget står Venstre, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og løsgænger Marianne Mørk Mathiesen. 39 af regionsrådets 41 medlemmer står bag forliget. Kun Enhedslistens to mandater er ikke med i forliget, men overvejer, om de vil tilslutte sig.

Artiklen fortsætter under annoncen

Selvom Region Syddanmark ikke skal ud i en generel sparerunde i forbindelse med 2019-budgettet, kommer der også til næste år til at ske tilpasninger i administrationen i regionshuset og på sygehusene. Således er det aftalt med regeringen, at Region Syddanmark skal finde besparelser på det sundhedsadministrative område for knap 12,5 millioner kroner.

Du kan se budgetaftalen HER

7. maj 2024 112, Sønderborg

Hundeslagsmål i Ulkebøl

7. maj 2024 112

Mandag er der en labrador på Agtoftvej i Ulkebøl, som bliver bidt af en blandingshund. Blandt andet fik den en flænge ved halsen. “Vi har sigtet ejeren af blandingshunden efter hundeloven”, siger Martin Hess Pedersen fra politiet i Sønderborg.  

Læs mere...