Smagens Time: Send børnene alene på restaurant

21. september 2018 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Onsdag den 10. oktober kl. 16:30 vil restauranter landet over slå dørene op for et rekordstort antal børn og unge i alderen 5-15 år, der alle kan glæde sig til at nyde et velsmagende måltid mad og en fuldendt restaurantoplevelse – uden deres forældre.

På plakaten er alt fra Michelin-stjerner, nabofavoritter, pop-up events og skønne restauranter rundt om i Danmark.

Flere end 100 restauranter over hele landet står klar til at servere et lækkert fælles måltid for over 4.850 børn og unge, deres søskende og kammerater, når vi onsdag 10. oktober 2018 gentager succesen med Smagens Time for ottende år i træk.

Artiklen fortsætter under annoncen

I Sønderborg deltager Brøggeriet og i Gråsten Benniksgaard, skriver Smagens Time til SønderborgNYT.

Nogle af landets dygtigste og mest generøse kokke og restauratører vil denne eftermiddag på samme tidspunkt servere en sund og velsmagende tre-retters menu, der forkæler både smagsløgene og udvider børnenes madmod, sans for bordskik og nye fællesskaber.

Alt imens sæsonens dufte spreder sig i restauranterne og pirrer de unges nysgerrighed så tænderne løber i vand, må de voksne pænt vente udenfor døren.

Artiklen fortsætter under annoncen

Årets tema er ”Alt godt fra planteriget” – det kan nemlig kun gå for langsomt med at få vores børn til at elske grøntsagerne, urterne, bælgfrugterne, nødderne, kernefrugten og hvad de kreative kokke ellers finder på at liste ned i retterne.

Billetsalget foregår HER via Smagens Time

28. april 2024 Frivillige, Sønderborg

Flere end 130 gik for Scleroseforeningen

28. april 2024 Frivillige

Inge Buhl fra Augustenborg var iblandt de flere rnd 130, der søndag gik en tur på enten godt to eller godt fire kilometer for at støtte Scleroseforeningen, som havde arrangeret turen, You Go. “Vi meldte os mest af alt for at støtte. At vejret så var fantastisk og gjorde turen ekstra god, er en sidegevinst”, […]

Læs mere...