Dansk Flygtningehjælp søger frivillige i Gråsten

29. september 2018 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Dansk Flygtningehjælp søger med lys og lygte efter flere frivillige i Gråsten til at koordinere ruter og styre slagets gang til Landsindsamlingen søndag den 4. november.

Søndag den 4. november er det tid til årets landsindsamling for Dansk Flygtningehjælp, men enkelte steder i landet er der stadig hårdt brug for ekstra hænder på og op til indsamlingsdagen. I Gråsten mangler der frivillige til at få afsat 35 ruter.

Projektleder for Landsindsamlingen i Dansk Flygtningehjælp Camilla Paarup krydser fingre for, at folk stadig melder sig til:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Der er ingen landsindsamling uden vores seje frivillige koordinatorer, og vi mangler kun folk få steder nu, så jeg håber på en stor opbakning lige før startskuddet”.

En mangfoldig opgave i en god sags tjeneste

Som frivillig for Landsindsamlingen har man ansvar for praktiske opgaver, der får indsamlingsdagen til at køre på skinner. Ifølge Camilla Paarup kan de frivillige selv strikke opgaverne sammen alt efter, hvad man har tid og lyst til.

”Som frivillig har du stor frihed til at forme indsatsen alt efter den tid, du har ved siden af arbejde og familieliv. Og hvis man har brug for ekstra hjælp, sidder vi klar med et kampagneteam, der kan assistere med opgaverne. Det allervigtigste, den frivillige skal sørge for, er en god oplevelse for indsamlerne, der går på gaden for verdens mest udsatte mennesker”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Opgaver som frivillig

  • Udlevere ruter til indsamlere i lokalområdet
  • Lav indleveringsaftale med en bank eller sparekasse
  • Stå for udleverings- og afleveringssted på indsamlingsdagen
  • Bestille hvervemateriale fra Dansk Flygtningehjælp til lokalområdet

Alle kan melde sig som frivillige koordinatorer ved at kontakte Dansk Flygtningehjælps kampagneteam på 33 73 51 11 eller på www.flygtning.dk/li

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...