Louise Bladt fra Als Let & Sund overrasket med Sundhedsprisen

5. november 2018 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Louise Bladt troede, at hendes søndag skulle gå, som den plejer, med at veje deltagerne i hendes projekt Als Let & Sund i Augustenborg. Men Sundhedsudvalget tog fusen på hende, da det mødte op med Sundhedsprisen på 10.000 kroner og en buket blomster.

Igennem tre sæsoner har Louise Bladt hjulpet rigtig mange med at smide nogle kilo, skriver Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Louise Bladt bruger søndag efter søndag i Augustenborg-Hallen, hvor hun vejer deltagerne i projekt Als Let & Sund, og mange er lykkedes med at tabe sig, fordi Louise Bladt er opmuntrende, vedholdende og trofast – en enorm motivation for mange.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fem deltagere synes, at Louise Bladts indsats er så god, at de havde indstillet hende til Sundhedsprisen 2018. Og Sundhedsudvalget fandt deres indstillinger så gode, at de valgte at give Louise halvdelen af prisen – nemlig 10.000 kr.

Louise Bladt var indstillet til Sundhedsprisen af fem Als Let & Sund-deltagere, nemlig Henriette Fabricius, Renate Quitzau, Helle Bruhn, Inga Nicolaisen og Karen Stevns, som hver især havde indstillet hende.

Den anden halvdel af Sundhedsprisen uddeles senere på ugen.

22. juli 2026 DET SKER, Augustenborg, Kultur

Ni kunstnere forvandler KunstPunkt til et farverigt univers

22. juli 2026 DET SKER

Er du på udkig efter en kunstoplevelse i sommerferien, er der god grund til at lægge vejen forbi KunstPunkt i Augustenborg. Fra den 25. juli til den 6. august indtager ni kunstnere fra kunstnergruppen Trapholtmalerne udstillingslokalerne med en alsidig udstilling, hvor både teknikker, materialer og kunstneriske udtryk spænder bredt. Selvom kunstnerne er en del af […]

Læs mere...