Snart døgnåbent på Skodsbøl og Vesterlund genbrugsplads

6. november 2018 Nordborg Skrevet af: Ole Kæhler

Fra den 20. november er der også døgnåbent på Skodsbøl og Vesterlund genbrugsplads.

Hvis du allerede er tilmeldt Adgang365, får du automatisk adgang til genbrugspladserne i Vesterlund og Skodsbøl.

Hvis du bor i Sønderborg kommune, kan du få adgang til Glansager Genbrugsplads døgnet rundt, alle årets dage – fra den 20. november 2018 har du også adgang til genbrugspladserne i Vesterlund og Skodsbøl.

Vi kalder ordningen Adgang365 – og du kan tilmelde dig nedenfor, skriver Sønderborg Forsyning.

Artiklen fortsætter under annoncen

Når du er tilmeldt Adgang365, kan du få adgang til genbrugspladsen uden for bemandet åbningstid:

Tilmeld dig her på siden – det tager 2-3 hverdage, før vi har registeret dig i systemet

Kør til genbrugspladsen, når du har fået bekræftelsesmailen fra os – kør helt frem til porten og stands

Ring til nummeret på skiltet fra det mobilnummer, du har tilmeldt Adgang365 – så går porten op

Du kan tilmelde dig Adgang365 ved at udfylde tilmeldingsskemaet HER