Varmrøget laks tilbagekaldes – er listeriaramt

13. november 2018 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Flere danske butikker har solgt listeriaramte færdigvarer med varmrøget laks fra den danske virksomhed Bon Appetit Group A/S.

Varerne tilbagekaldes nu landet over, efter at virksomheden selv ved en stikprøve har konstateret listeria i laksen.

Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.

Det drejer sig om produkterne varmrøget laks med perlebyg, der har sidste anvendelsesdato fra 13. november til 18. november og pasta penne med røget laks og rucolapesto, der har sidste anvendelsesdato fra 13. november til 15. november.

Bon Appetit Group A/S har modtaget laksen af en underleverandør.

Virksomheden oplyser, at varerne er solgt i butikker i hele landet, men det er ikke oplyst, hvilke butikker det drejer sig om.

Symptomerne på listeria er blandt andet influenzalignende symptomer, feber, hovedpine og i sjældne tilfælde mave-tarmproblemer.

7. maj 2024 112, Sønderborg

Hundeslagsmål i Ulkebøl

7. maj 2024 112

Mandag er der en labrador på Agtoftvej i Ulkebøl, som bliver bidt af en blandingshund. Blandt andet fik den en flænge ved halsen. “Vi har sigtet ejeren af blandingshunden efter hundeloven”, siger Martin Hess Pedersen fra politiet i Sønderborg.  

Læs mere...