Nu bliver alle de syddanske sygehuse til universitetshospitaler

26. november 2018 REGIONALT Skrevet af: Ole Kæhler

Det er en styrkelse af den regionale forskning, når alle de syddanske sygehuse nu får status af universitetshospital.

Den styrkede forskning er også en god nyhed for borgere og patienter.

Der er god grund til at juble for både forskere og patienter, når de syddanske sygehuse fra januar får status af universitetshospital.

Det sker under navnet Syddansk Universitetshospital.

Syddansk Universitetshospital er ikke ét hospital. Det er en organisatorisk ramme, der fremover vil være omkring forskning i Region Syddanmark.

Artiklen fortsætter under annoncen

Rammen dækker over den forskning, der sker i samspil mellem regionens sygehuse og Syddansk Universitet. Den nye status af universitetshospital er et kvalitetsstempel af forskningen, og så kommer den til at give en række fordele.

Regionsrådsformand Stephanie Lose siger i en pressemeddelelse:

“I Region Syddanmark arbejder vi for at spille en aktiv rolle i forskning. Syddansk Universitetshospital giver den syddanske forskning rigtig gode vilkår. OUH er stadig vores forskningsflagskib, men med organiseringen her styrker vi forskningsmiljøerne på de øvrige sygehuse. Det er også rigtig godt nyt for patienterne”.

Artiklen fortsætter under annoncen

En status af universitetshospital får man ikke bare smidt i nakken.

Den fordrer, at der sker forskning af høj kvalitet, som Syddansk Universitet gerne vil associeres med.

“At give betegnelsen Syddansk Universitetshospital til samtlige sygehuse i Region Syddanmark er et tegn på anerkendelse af den forskning, der foregår på sygehusene. Forskningen er på så højt et niveau, at det nu er legitimt for SDU, at sygehusene betegnes sådan. Og så peger det også hen mod en yderligere styrkelse af forskningen på sygehusene, hvor investeringer i forskning og den deraf følgende patientbehandling kommer yderligere i fokus”, siger sundhedsdekan Ole Skøtt fra SDU.

Artiklen fortsætter under annoncen

For forskerne på regionens sygehuse betyder den nye status, at de får nemmere ved at samarbejde med udenlandske universitetshospitaler, de får bedre muligheder for at tiltrække dygtige kollegaer, ligesom de også får nemmere ved at finde økonomisk støtte til forskningen.

5. maj 2024 112, Sønderborg

Ild i en varebil

5. maj 2024 112

Lørdag aften kørte brandbiler fra Station Sønderborg til Sjællandsgade i Sønderborg, fordi der var kommet et opkald om, at en bil stod i flammer. “Det var en varevogn og vi slukkede ilden og vendte retur igen”, siger Beredskab Sønderborgs indsatsleder, Henrik Jacobsen til SønderborgNYT. Her er der billeder fra branden.

Læs mere...