Nu er det slut med at gymnasieelever køber færdige opgavebesvarelser

5. december 2018 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Forbrugerombudsmanden har forbudt personen, som stod bag hjemmesiden fixminopgave.dk, at sælge opgavebesvarelser til elever på de gymnasiale uddannelser. Sø- og Handelsretten har den 4. december 2018 afsagt udeblivelsesdom, hvor Forbrugerombudsmandens forbud stadfæstes som endeligt.

Det skriver Forbrugerombudsmanden.

Personen, der var direktør og hovedaktionær i fixminopgave.dk, begyndte – trods tidligere forbud mod fixminopgave.dk – igen at sælge opgavebesvarelser. Markedsføringen skete via hjemmesiden fmooriginal.com og en Facebookside af samme navn. Derfor nedlagde Forbrugerombudsmanden foreløbigt forbud direkte over for personen mod at udbyde opgavebesvarelser.

Artiklen fortsætter under annoncen

Da Forbrugerombudsmanden i sin tid oplyste personen om, at man ville nedlægge forbud mod fixminopgave.dk, valgte personen at flytte aktiviteterne over i et engelsk selskab, Fixmyassignment Ltd., som Forbrugerombudsmanden derfor også nedlagde forbud mod.

Forbrugerombudsmanden har vurderet, at det er i strid med god markedsføringsskik at sælge opgavebesvarelser til elever på de gymnasiale uddannelser, fordi det er uetisk og krænker almene samfundshensyn.

Ifølge Forbrugerombudsmanden er salg af eksamensopgaver og andre skriftlige opgaver på de gymnasiale uddannelser i strid med formålet med de offentligt finansierede uddannelser og eksamener. De har til formål at dygtiggøre eleverne gennem faglig bredde og dybde og gennem samspillet mellem fagene. Det er derfor heller ikke tilladt for eleverne at aflevere købte besvarelser af eksamensopgaver.

Artiklen fortsætter under annoncen

Personen bag salget af opgavebesvarelser tjener dermed penge på at sælge et produkt, som køberne ikke må anvende.

4. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Hun startede på gulvet i Sønderborg – nu skal hun lede hele varehuset

4. juni 2026 Erhverv

Når kunderne efter sommerferien møder den nye varehuschef i Bilka Sønderborg, bliver det et gensyn med et velkendt ansigt. Fra 1. juli tiltræder Maria Oldager som ny varehuschef, hvor hun overtager posten efter Palle Løgstrup, der tidligere på året skiftede til Bilka Esbjerg. For Maria Oldager bliver det samtidig et comeback til den by, hvor […]

Læs mere...